Av av ... endnu en gang

Der var lagt op til et kæmpe brag natten til mandag, mellem Eagles og Falcons.
Dog bliver Michael Vick ramt af John Abraham i anden halvleg, for derefter at banke hovedet ind i en medspiller, hvilket resulterer i en hjernerystelse. Det er nu tvivlsomt om Vick bliver klar til næste uges kamp.

Mere alvorligt er det for Chiefs.
De har nu mistet deres stjerne-runningback, Jamaal Charles, for resten af sæsonen efter han pådrog sig en knæskade i nederlaget til Lions.
Chiefs har allerede mødt skadesproblemer, efter at tight end Tony Moeaki blev skadet i pre-season og safety Eric Berry blev skadet i sidste uge. Begge er også ude for resten af sæsonen.

Og nu har de forsvarende mestre, på trods af to sejre i træk, mødt lidt modgang. De har mistet pro-bowl safety Nick Collins resten af sæsonene på grund af en skade i nakken.

Cowboys quarterback Tony Romo skadede også sit ribben under kampen mod 49ers, men kom senere tilbage og sikrere en sejr i overtiden. Senere har man fundet ud af at han også spillede med en punkteret lunge!
Det er nu tvivlsomt om Romo kan blive klar til næste uge.

Og Panthers, som i sidste uge mistede pro-bowl linebacker Jon Beason for sæsonen, har nu også mistet linebacker Thomas Davis for sæsonen med en knæskade.

Og så er Seahawks' startende Guard Robert Gallery ude med en lysken skade i 4-6 uger.

Dette kan nemt gå hen og blive en sæson hvor reserverne bliver vigtige, lidt ligesom med Packers sidste år, som vandt Super Bowl på trods af mange skader.

-Arngrimsen